Campanile er et værk i syv dele, som starter med podiet, der som grundform transformerer til søjler og tårne.
Podiet er normalt et neutralt element som bruges til at fremhæve/vise en skulptur eller objekt på. I samtidsskulpturen i dag indarbejdes podiet ofte som en del af selve værket og i andre materialer end det traditionelle hvidmalede træ. I Campanile står podiet som det værket vokser ud fra, og ikke kun som et element man placerer skulpturen på. Podiet er værket. Dette sættes også i spil i forhold til arkitekturens og kunsthallens ”hvide kube”, ved at det i sin egen form er en hvid kube.
Titlen hentyder mest til formen; frit, enkelstående klokketårn. Klokketårn fordi det tyste også rummer lyden. Her virker de små åbninger med døre der folder sig ud næsten som munde der vil sige noget.
Den åbne dør er muligheder, frigørelse, håb og overgang til nyt liv, hvorimod tårnet er indelukket, muromkranset og utilgængelig med sin højde og ofte få vinduer/døre.
Campanile har været vist på udstillingerne Progress1, Galleri Progres i Tobaksgården 2011, Horsens og Local Heroes på Vestjyllands Kunstpavillon 2012
