I min praksis, primært skulptur og grafik, udforsker jeg begrebet Roadtrip og oplevelsen af at være kvinde på en motorcykel. Observationer, jeg samler undervejs, bliver til brændstof for de surrealistiske scenerier, der udfolder sig i mine grafiske værker. Ofte bærer de et subtilt politisk islæt og en skæv refleksion over verdens mærkelige tilstande. Mine skulpturer udforsker intimiteten mellem krop og maskine gennem form og farve, hvor mekaniske elementer minder om organer og kropsfragmenter.
Mit arbejde har i løbet af de sidste par år undergået en kraftig forvandling, ud fra ønsket om at arbejde hen mod at skabe en større sammenhæng mellem selve kunsten og livet på motorcykel.
Tidligere arbejdede jeg ofte i mine værker med hvad en grænse er, hvordan man markerer et territorie og hvordan det er allesteds nærværende i vores hverdag, vores samfund, og i vores forhold til hinanden. Jeg kredsede desuden omkring grænsen mellem det private og det offentlige, og hvordan vi forholder os til og laver disse afgrænsninger. Hvor selve ideen er det bærende i mine større installatoriske eller stedsspecifikke værker. Nu er det også de barrierer og åbninger, der findes som kvinde på motorcykel der optager mig. Da jeg gerne vil bryde med den forestilling, og sætte fokus på, at det at køre motorcykel er meget andet end rygmærker, træf og ølmaver - men også en del af en større fortælling, hvor æstetik, kultur og bevægelse kan mødes.
Se mere om det enkelte værk under værkets titel.
Klik på billederne, for at se dem i et større format.
